Enetime

I en enetime er der fuldstændig fokus på dig og din hund og på netop den problematik, I har.

 

Vores HundecenterEnetimer kan være en god idé, hvis du ønsker intensiv træning til at løse et specifikt problem, komme mere i dybden med den enkelte hund. Det kan også være, at jeres hund har svært ved at koncentrere sig på træningspladsen og andre steder, hvor der er for mange forstyrrelser, eller har du brug for tips og nye idéer. Enetime er også for dig, som ikke har mulighed for at deltage på et af vores hold, eller hvis du bare har lyst til lidt mere til dig og din hund.


Adfærdsproblemer kan opstå pludseligt eller komme snigende, og problemerne spreder sig som ringe i vandet. Jo hurtigere du bliver opmærksom på, at der er et adfærdsproblem, og gør noget ved det, desto nemmere vil det være at arbejde med problemet.

Få en god start!
En enetime er ikke kun til dig, der allerede har en hund med et problem. Det er altid nemmere at forebygge problemer end at træne dem væk, når de først er opstået. Så hvis du netop har fået en hund om det er en voksen eller er hvalp, kan en enetime også være noget for dig. Jo flere gode vaner vi kan lære vores hunde, jo mindre tid skal vi bruge på at træne uvanerne væk.

Uanset hvad årsagen er, skal du være velkommen til at kontakte os med henblik på en enetime, træningen kan foregår hjemme hos dig eller på træningspladsen tirsdag eller fredag.


I en enetime kan vi træne f.eks.:Vores Hundecenter
  • Indkald
  • Gå pænt i snor
  • Apport
  • Aktivering i hverdagen
  • Alm. Træning
  • Hvalpestart
  • Omplaceringshund
  • Klikkertræning
  • Lydangst
  • Aggression
  • Alene hjemme
  • Stress
  • Gøen
  • Eller hvis du på andre måder mangler positiv inspiration til, hvordan du kommer videre med din egen træning.
Det er også muligt at dele en enetime således, at i er to til træning. I bestemmer undervisningens indhold.
 

I en enetime vil du får personlige tips og vejledning, og vi klæder dig på til selv at kunne fortsætte træningen på egen hånd. Vi giver dig brugbare træningsredskaber til, hvordan du aktiverer din hund på en sjov og varieret måde. Vi tager højde for din races umiddelbare drifter og interesser og behov for problemløsningsopgaver.

 

Når du vælger en enetime, får du hjælp til præcis dine problemer.


Pris 550,- kr. pr time + evt. kørsel 4 kr. pr km.
En enetime er ca. 1 til 1 1/2 time.
 
Vores Hundecenter v/ Hildur Jóhannesdóttir | CVR: 30768930  | Tlf.: +45 31 10 68 54 | kontakt@vores-hundecenter.dk